Opdatering om COVID-19 februar
16. februar 2021
Kære alle Her kommer en opdatering om COVID-19 i Holbæk Kommune. Tak fordi du læser med og del meget gerne opslaget Det er glædeligt at se, at smittetallene fortsætter nedad. Vi følger tendensen på landsplan, selvom vi dog fortsat ligger noget over ift. smittetal. DE MINDSTE SKAL I SKOLE IGEN Fra på mandag d. 8. […]

Kære alle 😊

Her kommer en opdatering om COVID-19 i Holbæk Kommune.

Tak fordi du læser med og del meget gerne opslaget 🙏

Det er glædeligt at se, at smittetallene fortsætter nedad. Vi følger tendensen på landsplan, selvom vi dog fortsat ligger noget over ift. smittetal.

DE MINDSTE SKAL I SKOLE IGEN

Fra på mandag d. 8. februar kan elever i 0.-4. klasse komme tilbage i skole (inkl. SFO). Genåbningen af skolernes mindste klasser vil ske inden for en række smitteforebyggende foranstaltninger, herunder reduktion af kontakt mellem klasser, fokus på hygiejne, afstand på fællesarealer og i frikvarterer. Der indføres samtidig krav (har allerede været indført i Holbæk Kommune) om brug af mundbind eller visir for forældre og andre besøgende i dagtilbud, skole og SFO m.v., herunder forældre i hente- og bringesituationer.

Der skal desuden udarbejdes en model for test af lærere og pædagoger med flere i forbindelse med genåbningen.Vi er i fuld gang med at forberede, at vi kan modtage eleverne igen på mandag, og afventer sundhedsmyndighedernes plan for test af lærere og pædagoger. Der er ingen tvivl om, at gensynets glæde vil være stor på mandag ☺️

MOBILE KVIKTEST

Fra mandag den 1. februar 2021 trådte det nye udbud af kviktest i kraft. Som kommune får vi et selvstændigt ansvar for at udnytte kapaciteten i overensstemmelse med de fastlagte prioriteter, der er fastsat fra regionens og regeringens side. I modsætning til tidligere har vi udpeget én kontaktperson i kommunen, som koordinerer mobile kviktest i kommunen. Der vil således ikke længere være mulighed for, at enkeltinstitutioner kan rekvirere mobile kviktests udenom den kommunale kontaktperson. Der har været flere kursskift undervejs i denne proces – ikke fra Holbæk Kommunes side, men fra de centrale myndigheder, og vi gør alt for at kommunikere de nye ændringer ud i organisationen.Helt overordnet vil der i de næste 14 dage gælde, at plejecentre er hovedprioriteten for kviktests. I det omfang derudover plejecentre er ledige mobile test til rådighed, skal disse gå til hjemmepleje, de sociale institutioner og dernæst til daginstitutioner mv.

VI ARBEJDER PÅ UDVIDET ÅBNINGSTIDER OG LYNTESTCENTER PCR

Som konsekvens af, at Falcks kviktestcenter i Stadionhallen lukkede i søndags, er vi i dialog med regionen, om det er muligt at etableret et nyt kviktestcenter samt få udvidet åbningstiden i deres testcenter på Rebslagervej i Holbæk, så vi kan få tilgodeset bl.a. håndværkere mm., så de kan lade sig teste tidligt morgen eller sen aften. Det er noget, som jeg virkelig håber på sker og gerne meget snart! 💪

VACCINATION

I løbet af denne uge får de 65-84 årige, der modtager praktisk hjælp og pleje, samt har brug for transport til vaccinationscentret, deres første stik. Og i de tilfælde, hvor der vil være vaccine til overs, vil det blive brugt til at vaccinere vores frontpersonale.

BESØGSFORBUD PÅ STENHUSBAKKEN

Der er d. 1. februar udstedt besøgsforbud på Stenhusbakken i Holbæk grundet udbrud af COVID-19, en enkelt beboer er smitte med den engelske variant B117. Der kan således kun modtages besøg i kritiske situationer eller af den nærmeste pårørende. Påbuddet vil senest blive revurderet af Styrelsen for Patientsikkerhed den 1. marts. 2021. I forvejen er der indført besøgsforbud på friplejehjemmet Fjordstjernen i Holbæk og på Tysingehave pleje- og dagcenter i Tølløse.

I er som altid velkommen til at skrive og spørge, hvis i har noget i bekymrer jer over eller gerne vil vide. Jeg vil gøre mit bedste for at svare 😊

Jeg håber, at i fortsat får en god dag. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der nyder, at solen og den klare himmel er tilbage.

Derfor dette lille billede fra mit hjemmekontor

KHChristina

Tak!

Kære alle Tusinde tak for valget som jeres borgmester. Tusinde tak for tilliden Jeg vil gerne være ærlig og sige, at det nok kommer til at tage mig en del tid, at forstå resultatet af valget. Men det jeg ved og det jeg mærker helt tydeligt, er at med stor tillid...

Kommunalvalg 2021 Holbæk

Kære alle  For 4 år siden valgte I mig som jeres borgmester. I Holbæk kommune er der sket rigtig meget siden da. Vi er gået grundigt til værks og har fået ryddet op. Man må sige, at der var meget at tage fat på. Det har ikke været en nem opgave. Vi har...

Jeg har brug for din støtte!

I går var en særlig dag for mig. Vi var på naturbustur rundt kommunen, og efter turen sad jeg med den dejligste følelse i kroppen  Jeg elsker at komme ud og besøge vores kommune og snakke med borgerne. Det er så vigtigt, at man som politiker kommer ud, og ikke...

Orientering om Holbæk fælled

HVAD ER DET EGENTLIG DER FOREGÅR PÅ FÆLLEDEN? Sådan har flere af jer i de sidste uger skrevet og spurgt mig om. Jeg holder meget af fælleden. Jeg har boet hele min barndom på Oldvejen, redet ture der, brugt det som smutvej, når jeg skulle ned på bjergmarksskolen for...

Opdatering om COVID-19 januar

Kære alle Smittetallene går den forkerte vej hos os. I en lang periode har vi ligget under gennemsnittet, men nu er tallene stigende. Det er en bekymrende udvikling, som vi er nødt til at tage alvorlig, og vi gør alt hvad vi kan, for at få smitten ned. TEST OG...

Nyt budget!

I dag er en særlig dag. Ja, faktisk en historisk dag i Holbæk Kommune.For første gang siden kommunalreformen har en samlet kommunalbestyrelse stemt for kommunens budget Det er jeg virkelig glad for.Vi har i dag vedtaget et budget stort set uden besparelser. Et budget,...

Orientering om COVID-19 – september

Kære alle Smittetallet stiger i Danmark, og der indføres nu yderligere restriktioner.Vi har indtil i går haft et meget lavt smittetal i Holbæk. I går viste tallene desværre at antallet af smittede i kommunen er steget, og at vi nu er i den røde zone – dvs. at vi har...

Borgmesterkontoret er flyttet til Store Merløse

Borgmesterkontoret er rykket til St. Merløse og ind på Heino Stadion Heino er ham der står ved siden af mig. Han er en af de mange ildsjæle i St. Merløse. Han knokler hver dag for hans lokalområde, hvad end det så er i fodboldklubben, med multibanen eller noget helt...