Når vi i Socialdemokratiet siger, at det nu er tid til velfærd, så gælder det i høj grad vores ældre medborgere. Når der er brug for en ny kurs, er det også for at give en ekstra håndsrækning til dem, der har bygget vores samfund op og nu har brug for fællesskabet. Jeg vil her levere tre bud på, hvordan vi gør det.

For det første skal vi have en ældrepolitik, der modarbejder ensomhed. Alt for mange ældre er ufrivilligt ensomme og isolerede. Flere skal have en social og aktiv dagligdag. Livet skal ikke gå i stå, bare fordi man er oppe i alderen.

Til et aktivt seniorliv hører også de af hverdagens opgaver, der giver livskvalitet for de ældre. F.eks. vil vi arbejde for, de ældre på plejecentrene kan være med til at lave maden, hvis de har lyst. Det giver gode sociale oplevelser og større appetit.

For det andet skal vi have nærledelse i hjemmeplejen og langt mindre papirarbejde. Vi kan hverken byde de ældre, medarbejderne eller hinanden, at skattekronerne går på unødig dokumentation og ikke på den nære service og omsorg til borgeren. Vi vil satse på tillid til vores lokale velfærdshelte og deres ledere.

For det tredje skal vi fokusere langt mere på forebyggelse. Det er godt for de ældre, hvis vi kan forebygge f.eks. sygdomme og faldulykker ved at være proaktive. Dermed kan vi spare de ældre for trættende operationer og behandlinger, når skaden først er sket, men der er også penge at spare for fælleskassen ved at forebygge.

Vi skal investere i mennesker og vores fælles velfærd. Det er vigtigt, at vi prioriterer vores seniorer.